Kranmærket vand
Kranmærket er en national bæredygtighedsmærkning for virksomheder, der vælger postevand frem for flaskevand.
At producere og levere én liter flaskevand kræver mindst 300 gange mere energi end at tappe en liter vand fra hanen. Da vi har fremragende postevand – som hos os desuden er biologisk renset i vores eget system – er det helt unødvendigt at købe vand, der allerede findes på stedet.
Vi bruger udelukkende postevand på vores arbejdsplads, til de konferencer, vi arrangerer, i vores restaurant, isbod og på vores hotel.
Med kranmærkningen viser vi, at vi tager stilling for et bedre miljø og inspirerer andre til også at vælge postevand.
Tak, fordi I er med til at reducere vores miljøpåvirkning!